• 2019 Axels
Axels Økologiske Æg

Hos Axel Månsson i Brande er kærlighed til hønerne og omtanke for naturen mere end bare snak - det er en livsstil. 

Axels landmandskab er på alle måder bæredygtigt og med omtanke for hønernes trivsel og adfærd, da de året rundt har adgang til store hønsegårde beplantet med skov. 

Her kan de boltre sig, baske med vingerne, hakke i jorden og udleve deres naturlige og nysgerrige adfærd. Når det er spisetid, får de Axels hjemmedyrkede, økologiske grovfoder. 

Axel Profiltegning

Om Axel Månsson 

Axel har altid vidst, at han ville være landmand - lige fra han var en lille 'knejt'. For Axel var en tur på landet sjovere end skolen, og han var ikke sen til at tage fri fra skole for at køre en tur med mælkekusken derud. Som Axel selv siger: "Jeg gik i skole i ni år, men jeg var der nok reelt kun syv år." 

Heldigvis havde Axel meget tolerante og forstående forældre, der bakkede op om ham og viste ham tillid. Det var lige fra, at Axel tog fri fra skole, til at han havde 100 hanekyllinger hjemme i kælderen, han ville sælge for at kunne købe en hest. Hans forældre tænkte: "Lad ham da prøve det". 

Axels forretningsgen og hans glæde ved dyr manifesterede sig derfor allerede, da han var barn. Ikke overraskende blev Axel fodermester som 17-årig, og som 20-årig arbejdede han som landmand på fuldtid med egen besætning. 

Axel havde først køer, men fik sidenhen fjerkræ i stedet, blandt andet fordi han tog et specialkursus i fjerkræ på landbrugsskolen og fik interessen derigennem. Først havde Axel skrabeæg, sidenhen friland. I 1999 omlagde han til den økologiske ægproduktion, der har banet vejen for 'Axels Økologiske Æg', som vi kender i dag. 

Læs mere om Axel på www.maansson.dk
Bæredygtighed 

Hos Axel går bæredygtighed op i en højere enhed, og som én af de få i Europa arbejder Axel med en cirkulær økonomi-model i sit landbrug. 

Et cirkulært landbrug 
Udover at have stort fokus på dyrevelfærd arbejder Axel med cirkulær økonomi i sit landbrug. Han samler hønsemøg sammen og sender det til et biogasanlæg. Her bliver hønsemøget omdannet til biogas, som kan opvarme næsten 4000 boliger. Når biogassen er blevet afgasset, anvendes den som gødning til jorden, hvor der dyrkes grøntsager og grovfoder til hønerne. På den måde har Axel en uendelig cyklus, hvor hønsemøg ikke er affald, men i stedet en værdifuld ressource. 

Axel og verdensmålene
FN’s 17 Verdensmål er en global målsætning om en mere bæredygtig verden, som Axel arbejder med lokalt. Med det økologiske landbrug og den cirkulære økonomi-model har Axel særligt fokus på følgende mål: 6. Rent vand og sanitet, 7. Bæredygtig energi, 12. Ansvarlig produktion, 13. Klimaindsats og 15. Livet på land. 
Verdensmaalene
FN's 17 verdensmål