Råmarinerede grøntsager med kogt æggemayonnaise

Antal personer: 4

Forfatter: Bo Bech for Si'Omelet
Du skal bruge:

4 sk brød
1 æg
2 dl olivenolie
1/2 tsk sennep
1 fed hvidløg
2 stilke blegselleri
2 daddeltomater
1 gulerod
1 rødbede
1 hjertesalat
1 majroe
1 kinaradise

Sådan gør du:

Brødkrumme: Smuldr 4 skiver brød fra dagen før. Smelt en lille klat smør på en pande. Når smørret bruser, tilsæt brødet. Rør konstant indtil brødet er ristet, læg det på fedtsugende papir.

Kog æggene i 10 min. til de er hårdkogte. Pil dem og mos gennem en sigte. Tilsæt olivenolie og sennep. Smag til med salt. Rens grønsagerne og skær i forskellige former, skær grøntsagerne tyndt, så de er behagelige at spise. Vend grønsagerne med et par dråber god olivenolie og krydr godt med groft salt og peber. Lad grønsagerne hvile i ca. 1 times tid, dryp dem af.



Servering:

Anret spontant på et stort fad sammen med den færdiglavede, kogte æggemayonnaise og brødkrumme.