Ovnbagt savojkåls "lasagne"


  • Ovnbagt Savojkaal
Forfatter: Bo Jakobsen / Det Danske Fjerkræraad

Antal personer: 4

Bedøm:  ( bedømmelser)


  Udskriv opskrift

Du skal bruge

8 æg

Salt og peber

8 savojkålblade (yderblade)

Olivenolie

1 pk. frisk mozarella'1 bdt. basilikum

1 gulerod

1 skalotteløg

1 persillerod

1 spsk. dijonsennep

1 tsk. hvidvinsvinaigre

1 bdt. kørvel

Sådan gør du

Pisk æggene sammen med salt og peber og lav 4 flade pandekager. Rens savojkålbladene og skær stokken væk. Sauter dem møre i en gryde, under låg, i lidt olivenolie.

Skær mozarellaen i skiver og læg lagvist kål, æggepandekage og mozarella i et ildfast fad. Drys med basilikum og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovn ved 175 grader i ca. 30 min.

Hak gulerod, skalotteløg og persillerod, og sauter det i rigelige mængder olivenolie. Når grøntsagerne er møre, kommes de op i en skål, røres med sennep og vinaigre og smages til med hakket kørvel, salt og peber.

Savojkåls"lasagnen" serveres i fadet med urteremouladen ved siden af.