Omelet kvartet


  • Omelet Kvartet
Forfatter: Hans Beck Thomsen / Det DAnske Fjerkræraad

Antal personer: 1

Bedøm:  ( bedømmelser)

Sværhedsgrad:

  Udskriv opskrift

Du skal bruge

4 æg

2 spsk fløde (9%)

2 spsk vand

olie til stegning

salt og peber

 

Fyld

2 skiver kalvebacon (alternativt almindelig bacon)

2 grønne asparges

15 g smør

20 g friske ærter

2 hvidløgsgræs

Sådan gør du

Skær en tynd strimmel af den ene baconskive, bind en sløjfe af strimlen og steg den sprød på en tør pande. Skær resten af baconen i fine tern og rist dem sprøde på en tør pande. Kog aspargesene i nogle få minutter, så de stadig har bid. Flæk den ene på langs. Den anden skæres i mindre tern, som steges lyse i smør.

Bælg ærterne og sving dem nogle få sekunder på en varm pande i en anelse smør.

Snit halvdelen af de to hvidløgsgræs meget fint fra roden og mod blomsten. Blanchér den øvrige del.

Slå æggene sammen med en gaffel og tilsæt fløde og vand. Hæld 1/4 af massen på en pande med olie. Lad æggene stivne en smule og saml omeletten ved at løfte pandens håndtag. Krydr med salt og peber og fyld baconternene i omeletten. Luk den til med gaffel og vend den ud på tallerkenen. Læg den sprøde sløjfe omkring.

Gentag processen med henholdsvis asparges, ærter og hvidløgsgræs som fyld. Servér de fire små omeletter på en tallerken.