Du skal bruge:125 g mel
½ dl flormelis
100 g smør
1 æggeblomme
Marengsdej:
1 æggehvide
1 dl sukker, rørsukker el. brun farin
Sådan gør du:Bland mel og flormelis i en skål. Tilsæt smørret skåret i små
stykker og fordel det med en gaffel. Tilsæt æggeblomme og ælt det
sammen til en dej.
Pak dejen ind i køkkenfilm og læg den i køleskab i mindst ½
time.
Marengsdej: Pisk æggehviden til fast skum. Vend sukkeret i.
Rul dejen ud til en plade (ca. 50x30 cm). Bred marengsdejen jævnt
ud på den udrullede dej. Rul dejen sammen som en roulade og læg den
i fryseren i ca. ½ time, så dejen bliver rigtig kold.
Skær rouladen i 1-2 cm tykke skiver. Læg skiverne på plader med
bagepapir. Bag kagerne midt i ovnen.
Bagetid: Ca. 20 min. ved 150° C
Tips:Marengsdejen kan smages til med 2 tsk kanel, 2 spsk kakao, revet
skal fra ½ citron el. ½ g safran.