Gratin på grill

Antal personer: 4

Forfatter: Si'Omelet
Du skal bruge:

500 g grøntsager efter eget valg
fedtstof til formen
6 æg
100 g revet ost
1 dl mælk
2 spsk mel
salt og peber
muskatnød

Sådan gør du:

Skyl grøntsagerne, skær dem i mindre stykker og læg dem i en smurt aluform (20x35 cm). Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne sammen med ost, mælk og mel. Krydr med salt, peber og revet muskat. Pisk hviderne stive, vend dem forsigtigt i blommerne og hæld æggemassen over grøntsagerne.

Bag grøntsagerne i grillen ved indirekte varme i ca. 45 min.