Du skal bruge
Dressing:
5 ansjoser
2 fed hvidløg
2 spsk dijonsennep
1 spsk oliven u. sten
1/2 dl hvidvinseddike eller
1 citron, saft og skal
1 dl olivenolie
50 g reven parmesanost
1 ds tun i vand
2 pitabrød
4 skiver bacon
4 æg
1 tsk chilisalt
5 cornichoner eller drueagurker
1 icebergsalat
1 spsk Thai Lemon
friske skud af dild og andre krydderurter
Sådan gør du
Dressing:
Hæld ansjoser, pillet hvidløg, sennep, oliven samt hvidvinseddike eller saft og skal af en citron op i en blender. Sæt fuld skrue på, og kør i et minut. Hæld olien på i en tynd stråle, mens blenderen kører. Tilsæt ost.
Åbn dåsen med tun, og lad den dryppe af. Hæld den i en skål. Kør dressingen henover. Lun brødet, og fyld det med tun og dressing, eller lad folk gøre det selv.
Steg bacon, og læg det i et lille fad. Kog æggene smilende. Del æggene, drys med chilisalt, og læg dem i en skål.
Bland fintsnittede drueagurker, skyllet, plukket salat og Thai Lemon i en smuk skål. Lav evt. også en skål med friske skud af dild og andre pivfrække krydderurter – lige til at nappe af.
Sæt alle de små skåle og fade ind på bordet.