Du skal bruge
3 dl røde linser
150 g bacon i tern
250 g porrer
2 spsk olivenolie
200 g frisk spinat
35 g kapers
Salt og kværnet peber
Tilbehør:
4 æg
100 g syltede rødbeder
Sådan gør du
Skyl linserne og kog dem efter opskriften til de er møre, cirka 12 minutter. Der må godt være lidt "bid" i linserne. Læg dem herefter til afdrypning i en sigte.
Varm en pande op og sautér bacontern til de er gyldne. Skær porrene i tynde ringe, og kom dem i baconen sammen med de røde linser. Lad det hele sautere i et par minutter, og vend den friske spinat i. Lad det hele blive godt varmt, inden det vendes i kapers og krydres med salt og peber.
Lav 4 spejlæg og servér linsebiksen med spejlæg og rødbeder.
Tilberedningstid: 30 minutter.
Tips:
Man kan i vintersæsonen bruge frisk grønkål i stedet for spinat.