Pandekager med nougatcreme
8 stk
Du skal bruge
Pandekager
25 g smør
3 økologiske æg
1 spsk sukker
1 knsp salt
1 appelsin, revet skal
2 dl mælk
1 tsk vaniljesukker
75 g hvedemel
50 g hasselnødder, hakkede
smør til stegning
Nougatcreme
150 g blød nougat
2½ dl fløde
2 cl appelsinlikør
Pynt
2 appelsiner, i fileter
1 l appelsinjuice, koges ned til 1 dl
evt. hasselnødder, hakkede
Sådan gør du
Smelt smørret. Pisk æg, sukker, salt, appelsinskal og halvdelen af mælken sammen. Pisk smørret i sammen med vaniljesukker og mel. Tilsæt resten af mælken til konsistensen er cremet, og lad dejen traekke på køl, hvis der er tid. Kom en passende mængde dej på panden, og bag pandekagerne til de er gyldne.
Smelt nougaten og halvdelen af fløden i vandbad (gerne dagen før). Lad det køle af og pisk det luftigt med resten af fløden og appelsinlikøren.
Smør nougatcremen ud på de ikke for varme pandekager og servér med appelsinfileter, nedkogt appelsinjuice og hakkede hasselnødder.