Omelet-soufflé

med sangriamarinerede røde bær


  • Om Souf Sangria
Forfatter: Francis Cardenau / Det Danske Fjerkræraad

Antal personer: 4

Bedøm:  ( bedømmelser)


  Udskriv opskrift

Du skal bruge

6 æg 250 g sukker

Lidt salt

10 g smør til smøring

2 spsk. flormelis

 

Bær

600 g blandede bær (hindbær, jordbær, solbær osv.)

 

Sangria

1/4 liter rødvin

Saft og skræl uden det hvide fra en hel appelsin og en hel citron

150 g sukker

1 bk. hindbær

50 g jordbær

Sådan gør du

Sangria

Bland alle ingredienser og lad dem marinere i 24 timer i køleskab. Det koges op og koges ind til det halve. Herefter sigtes det og køles ned.

 

Omelet

Æggeblommer og sukker piskes til skum. Hviderne piskes stive med lidt salt. Bland "blommeskum" og de stive hvider forsigtigt. Smør et ovnfast fad og hæld halvdelen af æggemassen i fadet. Det afkølede Sangria og de 600 g bær blandes, og halvdelen kommes i fadet.

Derefter dækkes det med den resterende æggemasse. Der drysses med flormelis, og det bages i ovnen på 180 grader i ca. 25-30 min. Serveres straks sammen med de resterende bær og eventuelt vaniljeis.