Speltbrød

og to andre brød


  • Speltbrod Og To Andre Brod
Forfatter: Økoægget

Bedøm:  ( bedømmelser)


  Udskriv opskrift

Du skal bruge

Speltbrød

1/2 l koldt vand

1/4 pk gær

2 økologiske æg

325 g fuldkornsspeltmel

325 g hvedemel

1 1/2 tsk salt

 

Fuldkornsbrød med cornflakes

1/2 l koldt vand

1/4 pk gær

2 økologiske æg

125 g cornflakes

200 g speltmel

325 g hvedemel

1 1/2 tsk salt

 

Rugbrød med fuldkorn

1 mørk hvidtøl

2 dl vand

1/4 pk gær

2 økologiske æg

200 g hvedemel

125 g knækket rug

350 g færdig rugbrødsblanding

1 tsk salt

Sådan gør du

Brødet har en hovedrolle i en dansk brunch – prøv disse opskrifter, som ikke tager mere end 5 min. at ælte sammen, gerne aftenen før.

Speltbrød
Pisk vand, gær og æg sammen. Tilsæt fuldkornsspeltmel, hvedemel og salt, og rør det hele godt sammen med en grydeske til en ensartet sej dej. Sæt dejen på køl natten over.

Næste morgen hældes dejen forsigtigt ud på en bageplade med bagepapir.

Pensl med æg og bag brødet i 35-40 minutter ved 180 °C.


Fuldkornsbrød med 
cornflakes
Pisk vand, gær og æg sammen. Tilsæt cornflakes, speltmel, hvedemel og salt og rør det hele godt sammen med en grydeske til en ensartet sej dej. Sæt dejen på køl natten over.

Næste morgen hældes dejen forsigtigt ud på en bageplade med bagepapir.

Pensl med æg og bag brødet i 35-40 minutter ved 180 °C.


Rugbrød med fuldkorn
Da dette rugbrød er for groft til at dejen kan virke ordentligt, tilsættes en færdig rugbrødsblanding, der indeholder tørret surdej.

Pisk hvidtøl, vand, gær og æg sammen. Tilsæt mel, knækket rug, færdig rugbrødsblanding og salt, og rør det hele godt sammen med en grydeske til en ensartet sej dej. Sæt dejen på køl natten over.

Næste morgen hældes dejen forsigtigt ud på en bageplade med bagepapir.

Pensl med æg og bag brødet i 35-40 minutter ved 180 °C.