Bedstemor Ands Melondrik

Antal personer: 4

Forfatter: HEDEGAARD foods
Du skal bruge:
150 g jordbær
1 stk honningmelon gerne moden
3 stk kiwi
Tilbehør: Sugerør
Køkkengrej:
Skarp kniv
Skrællekniv
Skærebræt
Ske 
Blender eller stavblender med højt glas 
4 høje glas
Sugerør
Sådan gør du:

Halvér melonen og tag kernerne ud med en ske. Skær skallen af melonen og skær melonkødet i stykker. Blend melonen i en blender eller med stavblender i et højt glas.

Skræl kiwifrugterne, og befri jordbærrene for de grønne stilke. Kom begge dele i blenderen sammen med melonkødet, og blend til al frugtkødet er findelt.

Sæt blenderglasset i køleskab og lad drikken køle.

Server melondrikken i iskolde høje glas* med sugerør.



Servering:
Afkøles i køleskab, og serveres i høje glas (gerne isafkølede) med sugerør.

Tips:

Server i iskolde glas. Læg 4 glas ca. 20 minutter i fryseren, inden du skænker op.