Du skal bruge
Dej:
3 æg
2 ½ dl sukker
100 g flydende margarine
1½ dl ymer
175 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødte nelliker
2 tsk stødt kanel
Pynt:
2-3 spsk flormelis
Sådan gør du
Dej:
Pisk æg og sukker til et luftigt skum. Tilsæt margarine og ymer. Bland mel, bagepulver, ingefær, nelliker og kanel sammen og bland det i dejen.
Hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir og bag kagen cirka 15 minutter ved 200 °C.
Skær dejen ud i stjerner i forskellige størrelser (lav eventuelt skabeloner af papir først).
Servering:
Stabl stjernerne let forskudt med den største nederst sigt flormelis over – og vupti – du har nu en snedrysset juletræskage til kaffebordet eller som borddekoration. Lav eventuelt en dobbelt portion for at få et endnu højere juletræ.