Du skal bruge
Dej:
1 dl flydende fedtstof
250 g sukker
2 æg
225 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk
Fyld:
300 g frosne, optøede eller friske hindbær
5 spsk sukker
½ l fløde
Sådan gør du
Dej:
Pisk fedtstof og sukker sammen. Kom æggene i ét ad gangen og pisk blandingen godt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker. Vend det (drysset gennem en sigte) i sukkerblandingen skiftevis med mælken.
Fordel dejen i en smurt springform (cirka 22 cm i diameter) og bag midt i ovnen i 50 minutter ved 175 °C (tildækket efter cirka 30 minutter). Flæk forsigtigt den afkølede kage i 3 bunde.
Mos hindbærrene og rør dem med sukker. Pisk fløden til et let skum.
Pynt:
Fordel halvdelen af hindbærmosen og cirka 3 dl flødeskum på 1 bund. Fortsæt med den midterste bund, resten af hindbærmosen og cirka 3 dl flødeskum. Slut med den sidste bund og pynt kagen med resten af flødeskummet.
Tip:
De 3 lagkagebunde kan bages enkeltvis i en smurt lagkageform med løs bund. Bag én bund ad gangen i cirka 20 minutter ved 175 °C.