Du skal bruge
Dej:
300 g hasselnødder
200 g smør
200 g mørk chokolade
2 dl mørk Muscovado-råsukker
1 spsk vaniljesukker
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
4 æg
1 spsk til at smøre formen
Trøffel:
1½ dl fløde
2 spsk mørk Muscovado-råsukker
200 g mørk chokolade
25 g smør
½ dl cognac
Sådan gør du
Dej:
Rist nødderne på en tør pande. Gnid de brune hinder af i et viskestykke. Hak nødderne groft.
Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Bræk chokoladen i mindre stykker og kom den i det smeltede smør. Rør til chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør mørk muscovadoråsukker og vaniljesukker i. Tilsæt mel, bagepulver og de hakkede nødder. Rør æggene i ét ad gangen.
Hæld dejen i en smurt springform og bag kagen nederst i ovnen i cirka 20 minutter ved 200 °C. Kagen skal være lidt klæg i midten. Lad kagen køle af.
Trøffel:
Bland fløde og muscovado-råsukker i en gryde og kog op. Bræk chokoladen i mindre stykker, kom den i flødeblandingen og rør til chokoladen er smeltet. Rør smørret i og tilsæt cognac. Lad cremen stivne og pisk den efterfølgende blød, inden den smøres ud eller sprøjtes over kagen.