Stillingsopslag: Studie-/fritidsjob

13. november 2013

HEDEGAARD søger selvkørende, salgsorienterede og udadvendte personer i alderen 18-35 år til demonstrationer af HEDEGAARD foods’ tre SHAKER varianter; Scrambled eggs m/ bacon, Dessertpandekager og Vafler. Det vil foregå i udvalgte butikker og i hele Danmark. Vi søger derfor 2 personer til Sjælland, 1 person til Fyn og Sønderjylland og 2 personer til resten af Jylland.

Spændende og fleksibelt fritidsjob

HEDEGAARD foods er inde i en positiv udvikling med vores nye SHAKER produkter, og som en del af virksomhedens vækststrategi søger vi nu kompetente medarbejdere.

Vi søger selvkørende, salgsorienterede og udadvendte personer i alderen 18-35 år til demonstrationer af HEDEGAARD foods’  tre SHAKER varianter; scrambled eggs m/bacon, dessertpandekager og vafler. Det vil foregå i udvalgte butikker og i hele Danmark. Vi søger derfor 2 personer til Sjælland, 1 person til Fyn og Sønderjylland og 2 personer til resten af Jylland.

Din opgave vil bestå i at skabe opmærksomhed omkring SHAKERNE, ved at bage pandekager, vafler eller lave scrambled eggs til smagsprøver. Vi har en stort event i ugerne 7 og 8 i 2014, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel disse to uger.

Som en del af vores team bliver du ambassadør for HEDEGAARD foods og vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du altid møder veloplagt, smilende og imødekommende, og er klar til at arbejde med en positiv interesse for at sælge og promovere i firmaets interesse.

Vi forventer, at du er selvstændig, mødestabil, ansvarsfuld, udadvendt og kan lide at have kontakt til mange forskellige mennesker, med salg og service for øje.

Arbejdstiderne er primært weekender, men kan forekomme på alle ugens dage som et eftermiddagsarrangement. Det kan derfor nemt kombineres med et studie. Du bliver ansat på freelancebasis, og vi kan derfor ikke garantere noget fast timetal.

Er du interesseret i et spændende, selvstændigt og kundebaseret job, så skynd dig at sende en ansøgning på mail til: vh@eggs.dk med kontaktoplysninger, billede og relevant erfaring.