HEDEGAARD foods, Hadsund blev i maj 2007 auditeret af Bureau Veritas på BRC. Vi fik det første certifikat på: BRC, British Retailer Consortium 04.11.2004 …og har siden gennem ekstern audit vedligeholdt certificeringerne. Med disse certificeringer beviser vi overfor kunderne, at vi har de nødvendige procedurer/rutiner til at levere sikre fødevarer, som ikke skader forbrugerne, når fødevarerne tilberedes og/eller indtages som tilsigtet. BVQI (Bureau Veritas), står bag certificeringen. BVQI vil komme på halvårlige kontrolbesøg, for at tilsikre, at vi stadig gør os fortjent til certificeringen - derfor er den vigtigste opgave vedligeholdelse af systemet, således at sikkerheden omkring vore pasteuriserede ægprodukter ikke kan diskuteres. BRC bygger på HACCP principperne efter Codex Alimentarius. Med certificeringen mener vi, at vi kan leve op til både danske og udenlandske kunders krav til systemdokumentation for kvalitet- og fødevaresikkerhed, samt tilfredsstille vore egne krav hertil.