Historie, udvikling og vækst

Fra hønsefarm til levnedsmiddelvirksomhed

HEDEGAARD A/S overtog i 1980 det konkursramte FARM-ÆG. Den daværende virksomhed beliggende i Hadsund bestod af hønnikeopdræt, ægproduktion og et mindre ægpakkeri. Markedsandelen var på daværende tidspunkt på 2%.  

Hønnikeopdræt og ægproduktion blev successivt afviklet i takt med, at virksomhedens afsætning af æg steg. I 2002 tog HEDEGAARD skridtet fra ægpakkeri til levnedsmiddelvirksomhed i forbindelse med opkøb af Brødrene Honum og etablering af produktfabrik i Hadsund i 2004. 

Hedegaard Foods bliver nordisk

I 2011 overtog Hedegaard Foods aktiemajoriteten i Svenska Lantägg og blev med ét en vigtig spiller på det svenske marked. Svenska Lantäggs historie går tilbage til 1982, hvor stifteren Håkan Andersson etablerede virksomheden på Hassle Säby gård uden for Mariestad i Västergötland. Gårdens ægproduktion blev hurtigt suppleret med et ægpakkeri.

Den første leverance af ægprodukter blev afsendt fra det nybyggede produktionsanlæg i Skara i 1987, hvor produktionsanlæg og pakkeri i dag er samlet. 

I dag anvendes den nyeste teknologi indenfor hygiejnebehandling af æg. Svenska Lantägg har været pioner indenfor ”tvättade ägg” (vaskede æg) og sidder i dag med mange års erfaring og en ganske unik viden omkring den helt rigtige hygiejnebehandling af æg, så overfladebakterier fjernes, mens æggets beskyttende hinde bevares. 

En konkurrencedygtig markedsleder

Hedegaard Foods leverer i dag halvdelen af de friske skalæg, der bliver forbrugt i Danmark og en fjerdedel af de æg, der anvendes i Sverige. En position, der er opnået gennem benhård effektivisering, fokus på opgaven og ved at udfordre kategorien til gavn for hele værdikæden.

Historik udvikling og vækst