Årstiderne

Forår

Foråret er et rent slaraffenland for de økologiske høner, hvor dagne bliver længere, og hønerne har lyst til at tilbringe mere tid ude. Så kan de atter finde grønt på jorden, som de kan pikke i og spise af – en god og afstressende beskæftigelse for hønerne. De spiser alt lavt-voksende grønt, og landmændene supplerer med grovfoder. Hvilken type grovfoder det er, afhænger af, hvad landmanden har (det kan være grønne afgrøder, majsensilage, byghelsæd og gulerødder).

Sommer

Når solen står på sit højeste om sommeren, søger hønerne skygge fra buske og træer. Her ligger de og hviler eller støvbader og venter på, at dagen bliver køligere, så de atter kan gå på jagt efter insekter, orme og grønt på jorden. I sommerperioden elsker hønerne at være ude, indtil skumringen begynder, også de går indenfor. 

Efterår

Hønerne kan også godt lide at færdes udendørs om efteråret. Så længe der er blade på træerne, græsset er grønt, og der er orme i jorden, går hønerne og pikker og leder efter føde. Hvor der er stor færdsel høner, lægger landmanden gerne et lag flis eller muslingeskaller ud på jorden for at undgå søl og for at beskytte jorden og hønernes fødder. Hønernes kost suppleres med økologisk grovfoder. 

Vinter

 Hønerne går stadig gerne ud, når vejret tillader det. Inde i stalden er lyset tændt, således at hønerne tilføres den mængde lys, der skal til, for at de fortsætter deres ægproduktion. Da det på denne årstid er småt med frisk grønt i hønsegården, suppleres det daglige foder med økologisk grovfoder f.eks. ensilage af majs eller byghelsæd.

Den økologiske blomme

Når hønerne går ude og spiser græs og grønt, får de økologiske æggeblommer helt naturligt en stærkere gul farve. I vinterhalvåret, hvor den naturlige vegetation i hønsegården er mindre, kan det være svært at bevare blommens flotte gule nuance. 

Så om vinteren er de økologiske blommer af og til lidt ’blege om næbbet’. Men de er akkurat lige så friske, sunde og smagfulde som de gule sommerblommer.

 

HEDEGAARD BLOMME FORSKEL

Klima

Klimabelastningen fra æg er lavere end for mange andre proteinrige produkter. Nedenfor finder du en oversigt over forskellige fødevarers klimaaftryk, dvs. en vurdering af klimabelastningen fra ’vugge til grav’. Tallene i oversigten inkluderer selve produktionen, belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv. 

Ægproduktion i sig selv udgør en meget lav klimabelastning – men også æggets korte tilberedningstid og dermed lavere energiforbrug, gør ægget til et klimavenligt alternativ.

Nedenfor i tabellen kan du se, at ægs CO2 belastning, sammenlignet med andre proteinholdige fødevarer, ikke er særlig stor.

 

Fødevare  kg CO2-ækv. pr. 1 kg produkt
Mælk, ymer og yoghurt (letmælk)   1,0 
Æg   2,0 
Fjerkræ   3,0
Fisk og skaldyr (torsk)   3,0 
Grisekød  6,0
Ost  8,0
Oksekød  26,0

 

Kilde: CONCITO - Danmarks grønne tænketank. Udgivet: April 2019 Forfatter: Michael Minter Senest tilgået: 6. november 2019.

Link: https://concito.dk/klimavenligemadvaner