Økologiske skalæg


Danske økologiske skalæg findes i størrelserne S, M, L og XL i flere forskellige bakkestørrelser. De økologiske æg er velegnet til alle typer madlavning – med undtagelse af retter, som ikke varmes op til over 75 grader (gælder for alle æg). Her anbefales det at bruge pasteuriserede æg, som også produceres økologisk. Æggene er underlagt  intensiv salmonellakontrol og lever op til de officielle krav til økologisk ægproduktion.

Vidste du, at æggets størrelse afhænger af hønens race og vægt, miljøfaktorer – og af hønens alder? Jo ældre hønen er, jo større æg lægger hun.