Sådan dannes ægget
Hos høner er det kun den venstre æggestok og æggeleder, der fungerer. Æggelederen er ca. 40-80 cm lang og opdeles i fem afsnit med hver sin funktion.
1. Infundibulum nærmest æggestokken er tragtformet og bevægelig, så den kan opfange ægget, dvs. æggeblommen, der løsnes fra æggestokken. Blommen får pålagt en hinde, og de strenge, der holder blommen midt i æggehviden (kalazastrenge), dannes. Ægget opholder sig i Infundibulum i 15-30 minutter, og det er her en eventuel befrugtning finder sted.
2. Magnum er den største del af æggelederen. Her produceres æggehviden i løbet af de 2-3 timer, ægget er om at passere gennem dette afsnit.
3. I Isthmus pålægges skalmembranen i løbet af 60-75 minutter.
4. Det er i Uterus, at Uterus’ kirtler søger for, at æggehviden ’pustes op’ med væske til den endelige størrelse samtidig med, at æggeskallen dannes. Mineraliseringen sker i starten langsomt, senere dannes der op mod 300 mg skalmateriale pr. time. Pigmenter aflejres til sidst – yderst på skallen. Processen tager 20-26 timer.
5. Vagina er den yderste, lange del af æggelederen, som munder ud i ’kloakken’ til venstre for endetarmen. Vaginas slimhinde er meget forskydelig og krænges ud med ægget gennem kloakken sådan, at ægget ikke kommer i kontakt med kloakkens slimhinde. Ægget er dækket af et tyndt slimslag, som tørrer ind og danner en hinde, der forhindrer fordampning og beskytter mod indtrængende mikroorganismer. Dette tager kun få minutter.
Æglægning
Høner lægger ca. et æg om dagen fra de er 20 uger gamle og et års tid frem. Den helt præcise periode og mængde afhænger af genetiske og miljøbetingende faktorer, hønens ernæringstilstand samt sæsonens temperatur, lysstyrke og dagslængde. Hvis lysstyrken og dagslængden er nedsat, kan det betyde, at de lægger færre eller ingen æg. Alle produktionssystemer anvender derfor kunstigt lys i stalden i forskellig udstrækning.